Cigaretpriser og et uløst dilemma

Cigaretpriser og et uløst dilemma

Her til morgen diskuteres det igen: prisen på cigaretter bør sættes op, så færre unge begynder at ryge. Jeg er enig i, at prisen bør sættes op, så flere unge dropper smøgerne. Men der er et uløst dilemma i den forbindelse: det rammer hamrende skævt! Groft sagt er der to grupper, der stadig er rygere: de unge, der synes, det er hipt og spændende, og så er der de socialt udsatte borgere, der stadig ryger. Langt de fleste andre grupper (generelt set) har lagt smøgerne på hylden for længst.

 

For mig er der ingen tvivl om, at de fleste unge vil droppe rygningen, når prisen sættes op, ganske enkelt fordi de ikke har råd til ret meget andet end cigaretter, hvis en pakke koster 60 kr. Men når prisen sættes op på cigaretter rammer vi også de borgere, hvor rygestop ikke ligefrem står først på listen over personlige, sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der skal løses. Det drejer sig ikke om de lavtlønnede borgere, for hvem det selvfølgelig er træls med en prisstigning, men det drejer sig om de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og slås med helt andre udfordringer – udfordringer, som de færreste af os kan forholde os til, og derfor høres denne gruppe af borgere også sjældent i netop denne debat om prisen på cigaretter.

 

Hvis prisen på cigaretter sættes op, betyder det, at der for en gruppe af borgere ikke kommer mad på bordet. Og her er det ikke bare en talemåde – sådan er det rent faktisk. Men kan de så ikke bare stoppe med at ryge? Nej, for det har de ganske enkelt ikke de personlige ressourcer til at gøre. For disse borgere er det ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen og komme i gang med “projekt rygestop”. En prisstigning på cigaretter er med til at presse denne gruppe af borgere yderligere, og potentielt forværre deres situation og bevæge dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet og et “almindeligt” liv.

 

Skal det så holde os fra at sætte cigaretpriserne op? NEJ. For vi har i sandhed behov for, at der er færre unge, der starter med at ryge. Men vi skal bare være bevidste om konsekvenserne og tage ansvar for, at det rammer skævt ved f.eks. at hjælpe gruppen af udsatte borgere yderligere og sætte ind med støtteordninger og lignende, så vi også hjælper denne gruppe af borgere i den rigtige retning – hvis ikke det er direkte mod et rygestop, så i retning af en løsning på en af de mange andre udfordringer, der står for døren for disse borgere.

 

Hvis vores love får utilsigtede konsekvenser, bør vi også tage ansvar.

 


Lisbeth Lauritsen
Lisbeth Lauritsen

Her på bloggen skriver jeg om de ting, der er vigtige for mig som byrådsmedlem i Aalborg. Jeg prøver at tilføre byrådsarbejdet personlighed – og håber på genvalg, når der er kommunalvalg den 21. november 2017.