Kender du Lisbeth?

Kender du Lisbeth?

I de her dage ruller den første af mine kampagner ud på uddannelsesinstitutionerne i Aalborg. Målet er selvfølgelig at blive genvalgt, og for at det kan lade sig gøre, så er der ca. 750 vælgere, der skal kende mit navn, når de står i stemmeboksen d. 21. november.

Derfor har jeg igangsat “Kender du Lisbeth?”-kampagnen. Kampagnen består af plakater, der hænges op på uddannelsesinstitutionerne, hvor der er et billede af mit ansigt og teksten “Kender du Lisbeth?” i bunden. En uges tid efter kommer en ny plakat op samme sted og “afslører”, hvem jeg er og hvilket parti, jeg stiller op for.

Du kan læse mere om, hvem jeg er her.

Ved sidste valg var det på et hængende hår, at jeg blev valgt til byrådet. Der er 18 stemmer mellem mig og Socialdemorkatiets førstesuppleant, Bjarne. Det er altså fuldstændig afgørende, at vælgerne kender mit navn, når de skal sætte krydset, og hvis du kender nogen, der er i tvivl om, hvem de skal stemme på, så håber jeg, at du vil anbefale dem at stemme på mig.

Jeg mener noget om 1000 ting, men jeg har valgt tre mærkesager, der er særligt vigtige for mig.

Du kan læse mere om mine holdninger her.

 

 

Kommentarer


Lisbeth Lauritsen
Lisbeth Lauritsen

Her på bloggen skriver jeg om de ting, der er vigtige for mig som byrådsmedlem i Aalborg. Jeg prøver at tilføre byrådsarbejdet personlighed – og håber på genvalg, når der er kommunalvalg den 21. november 2017.