I øvrigt mener jeg… #4

I øvrigt mener jeg… #4

Nogle gange er det rart at kunne lave en lille opsamling på de småkommentarer, man som politiker går og gemmer på og tænker over i hverdagen. Her kommer nogle af dem.

 

I øvrigt mener jeg….

  • At vi forhåbentlig ikke kommer til at se hverken strejke eller lockout i starten af april. Jeg håber, at arbejdsmarkedets parter finder hinanden i en aftale, de alle kan se sig selv i.
  • At regeringen skal være meget varsom med at lave et regeringsindgreb – det er den danske model, der står på spil!
  • At det er fedt, at Mette Frederiksen stiller op til folketinget i Nordjylland, selvom vi ikke er enige om det hele… og så er det i øvrigt vigtigt at finde en plads til Morten Ryom hurtigst muligt – ham kan vi ikke undvære.
  • At det er godt at vi snart kommer i gang med planerne om en ny skole på Stigsborg. Og det er virkelig dejligt, at Skansevejens Skoles medarbejdere og skolebestyrelse er enige i, at en flytning af skolen er en god fremtidsplaner for skolen.
  • At det snart skal tage at blive forår – jeg er træt af kulde og at tørre våde flyverdragter hver eneste dag…
  • At regeringens ghettoudspil er helt ude i hampen – ja, vi har nogle udfordringer nogle steder (også i AA), men vi skal ikke tage så vanvittige redskaber i brug!
  • At vi snart må gøre noget ved de skoler, hvor over halvdelen af forældrene vælger skolen fra allerede før skolestart. Det er skoler i udsatte boligområdet, og det er ikke dårlige skoler!

 

God weekend til alle derude!

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til mit politiske arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig 🙂

Kommentarer


Lisbeth Lauritsen
Lisbeth Lauritsen

Her på bloggen skriver jeg om de ting, der er vigtige for mig som byrådsmedlem i Aalborg. Jeg prøver at tilføre byrådsarbejdet personlighed – og håber på genvalg, når der er kommunalvalg den 21. november 2017.